Det hjælper at hjælpe - og at gå

Danmark er et relativt trygt land. Men tilværelsen er grundlæggende usikker – og det plager en del af os.
Første del af en interviewserie om, hvordan almindelige borgere i Danmark tackler tilværelsens usikkerhed.
Vi taler med en kreativt skabende kvinde i halvtredserne. (De interviewede har frit kunnet vælge, om de vil fremstå med navn eller anonymt.)

Om at gå, hjælpe og hvile sig ud af tilværelsens usikkerhed. Og om at bede en aftenbøn, som er hemmelig – og droppe støvsugningen, fordi der er brug for kærlighed

Foto. Stockunlimited

Hvordan holder du tilværelsens usikkerhed ud, og hvor ofte føler du den? 

Jeg føler det usikre i tilværelsen mere eller mindre dagligt. Det hænger nok en del sammen med mit erhverv, som ikke giver penge på kistebunden. Men en del bunder også i, at jeg har oplevet nogle dødsfald og svigt, som har vist mig, at livets barske sider kan lure om hvert hjørne.

Ødelægger det din livskvalitet?

Det gør mig til et bekymret menneske, som bruger en del tid på at ligge vågen om natten og frygte det værste.
Det er på mange måder en ulempe, der giver stress og kan irritere mindre bekymrede medmennesker. Men det giver mig også en evne til at leve mig ind i mennesker, der har det svært, og jeg tror, jeg er ret god til at tale med og støtte folk, der er nede i kulkælderen. Og til i mit kreative virke at arbejde med det, at menneskelivet nogle gange er en prøvelse. Det forsøger jeg at se som en styrke, jeg har fået, og som jeg bør bruge. En måde, jeg kan hjælpe andre. Det hjælper at hjælpe andre.
Og ellers går jeg mig simpelthen ud af utrygheden.

Går ud af den?

Ja, tanker og følelser finder en eller anden ro, når man går. Så jeg går tur, eller går i stedet for at tage bussen fra det ene til det andet. Man bliver ikke tanketom og følelsesløs, men tanker og følelser bevæger sig lettere, mens fødderne bringer en gennem landskabet. Jeg har opdaget, at rigtig mange deler den oplevelse med mig.

Men hygge er også en metode. At rulle sig sammen i sofaen med noget fredeligt (eller en thriller!) på tv, lidt slik og en kop kaffe og helst en elsket person ved siden af sig, det erstatter usikkerheden med en følelse af tryghed i lige det øjeblik. Jeg tror, det er meget værdifuldt at have disse øjeblikke. De er en modgift.
Og så er det vigtigt at huske i det hele taget at rekreere. Bekymrede mennesker har ofte en tendens til at slide meget hårdt i det for at forsøge at sikre sig, eller sikre deres nærmeste. Hvile er vigtig. Uden den kan vi ikke blive ved.

Er dit liv grundlæggende kaotisk eller velordnet? 
Dybest set er livet vel kaos. Vi aner ikke, hvad der vil ske i næste øjeblik, eller hvad der egentlig opretholder livet og universet som sådan. Men alle levende væsner skaber en eller anden struktur. For dyrene foregår det instinktivt og inden for nogle meget faste rammer, som ligger i den enkelte arts natur. For mennesker er der mange flere valgmuligheder, og det kan give os muligheden for at flyve højt, opfinde og skabe nyt; men det kan også give os enorm uro, for vælger vi nu den rette vej, eller skulle vi hellere tage en anden eller tredje?

Kærlighed i stedet for støvsugning

Hvad styrer dine dages forløb?
For mig i mit voksenliv har det altid været arbejde og andre pligter, der har givet grundstrukturen i mine dage. Men samtidig er kærligheden og samhørigheden bærende elementer for mig sammen med en dyb higen efter at mærke en større mening og sammenhæng. Så der er en vekselvirkning hele tiden mellem det praktiske og livsværdierne. Og den vekselvirkning kan godt bidrage til kaos i strukturen.

Hvordan det?

Nogle gange må man droppe at støvsuge, fordi der er brug for kærlighed. Sådan lidt forsimplet sagt.

Hvad er dit livsfokus?

At bære det lys, jeg har at bære. Det vil sige at bruge min empati, kærlighed og retfærdighedssans til at lette livet for andre. Og jeg har ikke kræfter og evner til at være en Mother Teresa, så jeg bruger mine kræfter på mine nærmeste; men også på ved hjælp af mit kreative virke at sprede en eller anden art lettelse til mennesker, jeg ikke kender.
Hvilken lettelse giver du dem, du ikke kender?

Måske kan de spejle sig i noget af det, jeg laver, og derved føle sig forstået eller i det mindste opleve, at de ikke er alene.

Hvad er dit eget livs største velsignelser?
Min familie, mine dyr og naturen. Og så hvilen. Den er jeg slem til at glemme, men den er uundværlig. Det er der, vi stabiliseres.

Hvad er den største interesse i dit liv?

Ud over det, jeg lige har nævnt – familien, dyrene og naturen – så interesserer menneskers adfærd mig meget, deres samspil og deres teknikker til at finde mening i tilværelsen. Så det bedste ved mange turistattraktioner er for mig ikke attraktionen, men at betragte folk, høre dem tale sammen, se dem gebærde sig. Og jeg kan lide at snakke med familie og venner. Men billedkunsten, film- og teaterkunsten, skønlitteraturen og faglitteraturen er jo også fredagsslik for en som mig. Og alle mulige slags museer er det reneste slaraffenland.

Hvis jeg ikke tror, dør jeg af skræk

Har du en tro?
Jeg tror på en sammenhængskraft i tilværelsen, der går over vores forstand. Det er jeg nødt til, ellers ville jeg dø af skræk. Og for mig at se går alle trosretninger ud på nogenlunde det samme, men som opvokset i en kristent funderet kultur er det kristendommen, jeg kender mest til.

Er du så kristen?

Jeg er døbt og medlem af folkekirken og sætter pris på meget af det, jeg kan finde i Biblen. Og jeg er vældig glad for mange af vores salmer. Men bortset fra det er min tro nok ret hjemmestrikket og meget stilfærdig. Jeg er ikke hardcore kirkegænger.
Beder du nogensinde?

Ja, jeg beder aftenbøn hver aften. Og om morgenen beder jeg mere eller mindre ordløst ved hjælp af en bedekrans, som kaldes Kristuskransen.

Vil du dele din aftenbøn med læserne?

Nej, det er alt for privat. Og der vil jeg så også henvise til Matthæus 6.6, hvor der står noget i retning af, at når du skal bede, så gå ind i dit lønkammer.

Med samhørighed kan vi bære det utroligste

Har du et motto?

Mit motto er, at livet er for kort til mottoer.

Hvilken eller hvilke grundpiller har dit liv?

Familien og de andre nære samt næstekærligheden - herunder til dyrene og naturen. Og humoren.

Hvad er meningen med dit liv set i det store perspektiv og set over alle dine år?

Ja, hvad er meningen med menneskers liv?
At bidrage til, at menneskelivet fortsætter? At livet som sådan fortsætter? Det er vel det grundlæggende.
Men jeg vil gerne give min skærv til det hele ved som nævnt at give kærligheden og næstekærligheden plads.

Hvad er efter din opfattelse det allervigtigste i menneskelivet, generelt set?

At føle samhørighed med andre levende væsner. Uden en eller anden samhørighed bliver vi vanvittige. Og med samhørighed kan vi bære det utroligste. Også dét at miste strukturen i vores liv af syne for en tid.


.